Dekorationers symbolik

En del ældre symboler anvendes stadig, fordi de er selvforklarende. Bikuben er et symbol for flid og giver os umiddelbart den rigtige association. Men en sommerfugl? Sommerfuglen er symbol på den frigjorte sjæl, skønhed og forvandlingen, og der er her tale om en meget smuk symbolik.

Symbolernes karakter kan være mangeartet, og de kan fortælle om afdødes livsgerning. DSB-logoet fortæller, at afdøde var ansat i DSB, kringlen at afdøde var bager og så videre.

Korset er det kristne symbol – nu mest symbol på død og sorg, men også for sejr over døden. Den lodrette stamme symboliserer himlen og den vandrette arm: jorden (i andre kulturer kan det være manden og kvinden).

Duen har et rigt varieret symbolindhold; sjælen, freden, Helligånden. Kors og anker er ofte sammen med hjerte, og det står for tro, håb og kærlighed. Rosen er Venus’ blomst, som symboliserer kærligheden.

Vi er parate til at rådgive dig, hvis du vil vide mere om mulige tegn.

Bronze dekorationer

SE MERE

Indhuggede dekorationer

SE MERE