Valg af gravsten til gravsteder i Region Nordjylland

At købe en gravsten er for de fleste kun noget, man gør ganske få gange i livet. Derfor er det ligeledes noget, man ofte ikke forberedt på. Det er vi bevidste om hos Stenhuggeren Aalborg, og vi vejleder dig gennem hele processen.

Størrelsen

Nogle kirkergårde har bestemmelser om størrelse og granittype – snak med din graver om dette eller lad os undersøge det.

Hvis der er tale om en urnegrav, må stenen ikke være for stor – typisk ca. 50 x 40 cm. En enkelt kistegrav vil se harmonisk ud med en lidt større sten – f.eks. 60 x 50 cm, mens et dobbelt gravsted fordrer en sten med en bredde fra 80 cm., hvis proportionerne skal være pæne i forhold til gravstedet.

Hvis stenen skal have et mere rustikt præg, kan man vælge en jetbrændt overflade, der er ru men med samme holdbarhed som en poleret flade. En mellemting mellem disse overflader er en matsleben overflade, der er glat men uden højglans.

Når stenen er valgt, skal det besluttes, hvordan inskriptionen skal udføres. Første valg er mellem huggede bogstaver (fordybning i stenen) og påmonterede bronzebogstaver.

Huggede bogstaver

Huggede bogstaver kan udføres i langt de fleste skrifttyper – også i egen håndskrift. Det er dog vigtigt, at skrifttypen har en vis tykkelse. Tal med os hvis du har en speciel skrifttype, du ønsker anvendt.

I huggede bogstaver ilægges der ofte farve i kontrast til stenens egen farve. 
Et meget smukt valg i huggede bogstaver er guldindlæg. Her skal man være opmærksom på, at disse bogstaver er mest egnede til opretstående sten.
Hvis stenen endvidere står i et ”surt” miljø (skygge, nedfald fra træer m.v.), reduceres holdbarheden af guldet markant, som kan blive ned til 2-3 år.


Bronzebogstaver

Bronze har den fine egenskab, at det ændrer sig over tiden; eksempelvis fra lys blank overflade til mørkebrun eller sort og grønirret – og dermed visuelt viser tidens gang på stenen.

Bronzebogstaver kan både forsølves og forgyldes. Dette er et alternativ til guld i huggede bogstaver, fordi holdbarheden bliver markant bedre. Forgyldt bronze har en smuk og varm udstråling og passer til mange især mørke samt røde stentyper.

Hvad skriver man på stenen?

Tidligere blev det ofte brugt kun at skrive navn og dato på stenen. Dermed blev stenen neutral for andre end de
pårørende.

Denne udvikling har ændret sig, og i dag vil de fleste mennesker gerne stå ved, hvad de har bedrevet i jordelivet.
Det kan f.eks. gøres ved at skrive titel eller evt. en dekoration, der henviser til et erhverv.

Model-tom

Gravsten: Model Tom med Strassaker rose i halmstad granit
Trædesten: i halmstad granit
Granitbænk: i halmstad granit

Hjertefuglebad

Gravsten: Poleret Vånga med hugget dekoration
Bautasten: broncelampe på sokkel.